Site icon Coco & Creme

En Stilguide Til Brudekjoler

En Stilguide Til Brudekjoler

Endelige er tiden kommet til, at du skal vælge din drømmebrudekjole. Den kjole der passer perfekt til dig og din store dag. Vi er glade for at få lov til at følge med dig på den største rejse i dit liv. JJ’s House er lige her for at guide dig i dit valg, så du er klar til at finde den perfekte brudekjole, du altid har ønsket dig!

Den bedste nyhed er, at du faktisk har muligheden for at vælge både en brudekjole og en gallakjole til din store dag. Inden du vælger brudekjolen så husk på, at det er en god idé at vælge en kjole til senere på aftenen. Det giver dig mulig for at feste igennem uden at være bange for at ødelægge din nye, fine brudekjole. Valget er dit, men vi ved, det er en stor fordel at vælge 2 kjoler. Det gør desuden din bryllupsdag ekstra sjov og særlig med hele 2 outfits! Hyg dig med dine brudepiger og spørg dem til råds. Det kan blive en hel fest at finde den rigtige brudekjole og den rigtige gallakjole.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på din figur, når du skal vælge din brudekjole. Det handler om at få dine forcer fremhævet. Har du en mere fyldig figur, er det en god idé at have en brudekjole på, som sidder løst fra brystkassen og nedefter. Dette gør, at din barm fremhæves. Du kan med stor succes vælge en brudekjole, som enten er nedringet eller lukket over barmen. Begge dele er harmonisk og beror på, hvilken stil du foretrækker. Det allervigtigste er, at alle dine forcer fremhæves, så du føler dig smuk i din kjole. Bare skuldre og ryg vil desuden være flot at vise frem. Husk dog et sjal eller en lille jakke til din brudekjole, så du ikke bliver kold.

Hvis du er en høj kvinde kan både en lang og kort brudekjole være sagen for dig. Vælger du en lang brudekjole, så husk at en slids på kjolen i siden eller foran fremhæver dine ben. Desuden kan en lang rygnedskæring gøre kjolen ekstra elegant. En mere lårkort brudekjole, vil også være sagen, da den fremhæver dine smukke, lange ben. Er du høj og tynd kan en brudekjole med volumen virke til din fordel. På denne måde fremhæver du de kvindelige former. Er du en lidt lavere kvinde, kan en aflang brudekjole få dig til at virke højere. Hvis kjolen er mere tætsiddende på din krop, kan denne effekt blive endnu større. Hvis du er lavere og lidt mere fyldig, så prøv at undgå en brudekjole, som er for voluminøs med masser af tyl, og prøv i stedet en kjole som falder ned langs kroppen. Det vil give dig den smukke, elegante stil, du søger på din store dag.

Dit bryllup er en helt særlig begivenhed, og vi er glade for at være med dig på din rejse. Sørg for at se på brudekjoler sammen med din familie og brudepiger, så de kan guide dig i dine valg.

Exit mobile version